Privat skifte

Når en person afgår ved døden og dødsboet skal skiftes, kan arvingerne vælge forskellige fremgangsmåder. Et privat skifte indebærer, at arvingerne selv står for alt det praktiske i forbindelse med dødsboets afvikling. Det vil sige betale afdødes gæld, tage stillig til alle aktiverne, herunder hvordan de skal fordeles, om de skal realiseres eller andet.

Ofte er et privat skifte den mest effektive og behagelige skifteform sammenlignet med et skifte ved bobestyrer. Som arving behøver man ikke en særlig uddannelse eller juridisk forståelse for at få udlagt et dødsbo til privat skifte, men mange arvinger lader sig bistå af en advokat til at tage sig af det juridiske arbejde og kontakten med Skifteretten. For at kunne skifte privat skal en liste af betingelser være opfyldt.

hviid logoFå hjælp til det private skifte af specialiserede advokater til fast pris.

Udfyld formularen herunder – så vender Hviid Advokater tilbage hurtigst muligt. De indledende samtale er gratis og vi kommer med en fast pris for arbejdets udførelse, inden vi går i gang.

Beskriv kort jeres situation her - Så vender Hviid Advokater tilbage hurtigst muligt.

Betingelserne for privat skifte

Arvingerne skal være enige
Først og fremmest skal der være enighed blandt arvingerne. Arvingerne skal for det første være enige om at skiftet skal ske privat. For det andet skal de være enige om alle dispositionerne over dødsboet under skiftet. Kan arvingerne ikke blive enige om at skiftet skal ske privat, må det udlægges til skifte ved en bobestyrer udpeget af Skifteretten. Opstår der under skiftet uenighed mellem arvingerne, kan en arving på et hvilket som helst tidspunkt kræve, at boet overgår til en bobestyrer.

Boet skal være solvent
Det er ligeledes et krav, at dødsboet kan antages at være solvent. Kravet om solvens er opfyldt, hvis afdødes aktiver overstiger afdødes forpligtelser, således at der bliver er overskud, når gælden er betalt. Det er ikke altid åbenlyst ved første øjekast, om et bo er solvent eller ej, så vurderingen beror på Skifterettens skøn. Mener Skifteretten at boet er solvent, kan det udlægges til privat skifte; mener Skifteretten derimod at boet er insolvent, skal det udlægges til behandling ved bobestyrer.

Mindst én af arvingerne skal være myndig og solvent
Der skal være én blandt arvingerne, som er både solvent og myndig. Arvingen skal underskrive en solvenserklæring, som skal indsendes til Skifteretten samtidig med fremsættelse af anmodning om privat skifte.

Mindst én arving skal bo i Danmark
Mindst én af arvingerne skal bo i Danmark. Er der også arvinger bosat i udlandet, kan arvingen bosat i Danmark fungere som repræsentant for de resterende. Er derimod alle arvingerne bosat i udlandet, vil de ofte blive pålagt at stille sikkerhed for betaling af boafgifter, retsafgifter og lignende. Denne sikkerhed stilles ofte som en bankgaranti og er en forudsætning for, at boet kan udleveres til privat skifte.

Testamentet må ikke foreskrive andet
Et dødsbo kan ikke skiftes privat, hvis afdøde har bestemt noget andet i sit testamente. Nogle testamenter indeholder en bobestyrerklausul. Det betyder, at afdøde i sit testamente har bestemt, at boet skal skiftes ved en bobestyrer. Afdøde kan ved samme lejlighed have angivet navnet på en bestemt bobestyrer, og en sådan bestemmelse skal respekteres af arvingerne.

Skifterettens afgørelse
Det er afgørende for adgangen til at skifte privat, at afgørende hensyn ikke taler imod. Det er Skifterettens vurdering hvorvidt skiftet kan foretages privat eller om det er uhensigtsmæssigt. I sin vurdering heraf kan Skifteretten eksempelvis se på, om der er en nærliggende risiko for at arvingerne vil forsømme at betale afdødes gæld eller om de måske slet ikke er i stand til at tage sig af skiftet selv.

Udpegning af kontaktperson
Arvingerne skal blive enige om at udpenge en kontaktperson blandt dem, som står for kontakten med de relevante offentlige myndigheder, herunder Skifteretten og SKAT.

Arvingerne hæfter for afdødes forpligtelser

At få et dødsbo udlagt til privat skifte udløser ikke i sig selv en personlig hæftelse for afdødes gæld for arvingerne. Såfremt de begynder at disponere over boets aktiver, uden at al gælden er betalt først, påtager de sig dog at hæfte for betalingen af afdødes ikke-betalte gæld. Arvingerne hæfter personligt og solidarisk, hvilket vil sige at de hver især hæfter for hele gælden med deres personlige formuer.

Reglerne om arvingernes personlige hæftelse omfatter dog ikke almindeligt indbo. Således kan arvingerne uden problemer disponere over afdødes almindelige indbo, hvilket også giver mulighed for at arvingerne kan tømme afdødes eventuelle lejebolig, så lejekontrakten kan siges op.

Fortrydelsesret – udbakningsreglen

Viser boet sig at være insolvent i strid med Skifterettens umiddelbare antagelse, kan arvingerne overlade boet til behandling ved bobestyrer – også selvom de allerede er gået i gang med afviklingen. Således undgår arvingerne at hæfte for boets gæld. Arvingerne skal blot sørge for at tage kontakt til Skifteretten og anmode om at den videre behandling varetages af en bobestyrer umiddelbart efter at have konstateret insolvensen. Herefter må arvingene tilbagelevere hvad de har udtaget af boet, således at boet i videst muligt omfang genetableres som det så ud på tidspunktet for dødsfaldet. Også her er almindeligt indbo undtaget. Har arvingerne allerede fordelt det mellem sig, givet det til genbrug eller lignende, er der således ikke krav om tilbagelevering.

Hvordan foregår et privat skifte?

Skifteretsattest
For at et bo kan udleveres til privat skifte, må arvingerne først og fremmest fremsætte anmodning herom til Skifteretten. Herefter vurderer Skifteretten, om det er hensigtsmæssige at lade boet skifte privat. Imødekommer Skifteretten anmodningen, udstedes en skifteretsattest til arvingene. Med en skifteretsattest kan arvingerne disponere over hele boet og over indestående på bankkonti, betale afdødes gæld, afhænde eventuel fast ejendom mv.

Præklusivt proklama
Når en person er afgået ved døden, skal der indrykkes præklusivt proklama i Statstidende. I et dødsbo udleveret til privat skifte, er det arvingerne (eller deres advokat) der skal sørge for det. Efter indrykning af proklamaet, har afdødes kreditorer en frist på otte uger til at henvende sig til arvingerne og anmelde deres krav i boet. Undlader en kreditor at anmelde sit krav inden udløbet af fristen, prækluderes kravet. Det betyder, at kreditoren ikke på et senere tidspunkt kan kræve betaling af gælden – hverken af dødsboet eller af arvingerne. På denne måde kan arvingerne danne sig et overblik over alle de gældsforpligtelser, der påhviler boet, og som de skal sørge for at betale.

Åbningsstatus
Når de otte uger fra indrykningen af proklamaet er gået, skal der udarbejdes en åbningsstatus. Blanketten til udfyldelse findes på domstol.dk, og den skal indeholde en foreløbig oversigt over afdødes aktiver og passiver pr. dagen for dødsfaldet. Åbningsstatus skal være udarbejdet og fremsendt til Skifteretten inden for en frist på to måneder efter udleveringen af boet til privat skifte og senest seks måneder efter dødsfaldet.

Den endelige boopgørelse
Når hele boet er gjort endeligt op, skal en boopgørelse indsendes til Skifteretten. Boet skal være afsluttet inden for en frist på 12 måneder regnet fra tidspunktet for dødsfaldet. Herefter har arvingerne en frist på tre måneder til at udarbejde og indsende den endelige boopgørelse. På baggrund af opgørelsen sørger Skifteretten for beregning og opkrævning af boafgift.

Hvad koster det?

Ved et privat skifte skal man først og fremmest påregne betalig af retsafgift til Skifteretten. Hvis dødsboet har en værdi af under 1 mio. kr., er retsafgiften 2.500 kr., og overstiger værdien 1 mio. kr., er retsafgiften 9.000 kr. Hertil kommer afregning af boafgift og eventuel boskat, som beløbsmæssigt afhænger af boets størrelse, boets aktivtyper samt hvilken familiemæssig relation, arvingerne har til afdøde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *